sideindhold

APEX tandhjul & tandstænger

APEX designer og producerer selv tandhjul, tandstænger og gear med geometrisk tolerance af alle dimensioner.

Dette giver højkvalitets transmissionsprodukter, der kan opfylde de krav, du stiller til dine applikationer.

Tandhjulet fås nu i en rustfri legering.

Tekniske data

• Tandstænger – vælg mellem standard lige skårne / skråtskårne / højpræcisions
• Tandhjul – vælg mellem lige skårne / skråtskårne
• Rustfristål og kunststof legering
• Modulstørrelser: 1 / 1,5 / 1,591 / 2 / 2,5 / 3 / 3,183 / 4 / 4,244 / 5 / 6 / 8 / 10 / 12
• Præcisionsklasser: Q4 / Q5 / Q5H /Q6 / Q7 / Q8 / Q9 / Q10

APEX tandhjul og tandstang

Leveringstiden er 2 – 3 uger fra du sender din bestilling til vi leverer dine varer. Det gælder for hele produktsortimentet.

Vi lagerfører gerne for dig, og det gælder for hele vores sortiment.
Ring 7312 1260 og hør om mulighederne.

Tandstænger og tandhjul – når det skal være præcist og stationært

Tandstænger og tandhjul er en meget gammel mekanisk løsning, som har været brugt i mange hundrede år. Men selv om ideen er gammel, er den absolut lige så brugbar og anvendelig i dag. Ja, faktisk spiller den en stor og vigtig rolle mange steder i hverdagen, når noget skal flyttes eller løftes med stor præcision.

Grundlæggende set er det en ret enkelt konstruktion. Et tandhjul bliver kørt rundt af en motor, og tænderne rundt langs tandhjulets periferi griber ind i nogle tænder i en tilsvarende størrelse på tandstangen. Derved kan tandhjulet blive trukket hen langs tandstangen. Eller tandstangen flyttes frem og tilbage eller op og ned af tandhjulet

Tændernes størrelse afgør præcision og pris

Tændernes størrelse på tandhjulet bestemmer hvor hurtigt og præcist bevægelsen foregår. Skal du flytte noget hurtigt, kan du vælge store tænder på tandhjul og tandstang. Til gengæld giver du så køb på præcisionen. For jo mindre tænderne er, jo mere præcist kan du positionere det, som bliver flyttet i processen.

Antallet af tænder på tandhjulet og tandstangen er også med til at sætte prisen. For jo mindre tænderne er, jo flere gange skal der fræses tænder ud i det metal, der udgør henholdsvis tandhjul og tandstang. Mens der ikke skal bruges nær så mange fræsninger på tandhjul og -stænger med store tænder.

Antallet af tænder på tandhjulet kan dog til en vis grad reduceres ved at bruge tandhjul med en mindre diameter til løsninger, hvor der er brug for en stor præcision. Det giver samtidig behov for en lavere udveksling i gearet. Til gengæld skal motoren så køre hurtigere for at opnå samme hastighed under bevægelsen som med et større tandhjul med samme størrelse tænder.

For at forbedre grebet mellem tandhjul og tandstang, er tænderne oftest skråtstillede på både tandhjul og tandstang. Her kan der vælges mellem forskellige størrelser, betegnet som modul 1 til 12, hvor 1 er de mindste og 12 de største størrelser

Størrelses-, kvalitets- og styrkeangivelser

Samtidig kan du vælge mellem en præcision på tænderne – såkaldt rackkvalitet – på mellem kvalitet 4 og 10, hvor præcisionen bliver større, jo højere tallet er.

Præcisionen har også noget at sige, hvis du skal flytte noget over lange afstande med et tandstangs- og tandhjulsystem. Skal du f.eks. flytte et emne 90 meter med tandstænger der leveres i 2 meters længde, skal du bruge 45 stænger. Skal flytningen være lige præcis over hele længden, skal tandstængernes rackkvalitet derfor være høj.

Her angiver tal mellem 4 og 10 hvilken tolerance og præcision samt applikation, tandhjuls- og tandstangssættet kan bruges til. Det er især vigtigt, hvis du skal flytte tunge ting. F.eks. løfte en palle med gods meget højt op på en lagerreol. Eller hvis du skal holde noget fast på en præcis position, som bliver udsat for en stor kraftpåvirkning. F.eks. når du fræser i metal på en fræsemaskine.

Hvilke værdier du har brug for på de tre forskellige parametre kan beregnes ved hjælp af en online beregner.

Vi står klar til at hjælpe dig...

Står du mangler sparring til et projekt, har du en udfordring med en nuværende eller en ny applikation eller vil du “blot” bestille varer, så finder du her en liste over kontaktpersoner, som står klar til at hjælpe dig.

Anne Bork Lind

Anne Bork Lind

Head of Department

Mobil +45 2710 3758
Mail: AL@apexdyna.dk

Poul-Henning Nielsen

Poul-Henning Nielsen

Sales Manager

Mobil +45 7312 1260
Mail: PN@apexdyna.dk

Frederik Carstensen

Frederik Carstensen

Sales Engineer

Mobil +45 7312 1260
Mail: FCA@apexdyna.dk

APEX Dynamics Denmark
Grundtvigs Alle 165
6400 Sønderborg

KUNDESERVICE:
T +45 7312 1260

APEX Dyna planetgear

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om vores nyeste produkter

You have Successfully Subscribed!